Skriv dig op til vores nyhedsbrev
og få en gratis e-bog
Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få samtidig vores e-bog gratis!Klik her og få vores gratis e-bog!
Icon

Klassisk teambuilding

Klassisk teambuilding er en aktivitet til jer, som ønsker aktive samarbejdsøvelser med fokus på kommunikation og tillid.
band teambuilding

Klassisk teambuilding

Med udgangspunkt i jeres gruppe sammensætter vi et unikt program. For nogen handler det om at opbygge nye teams, for andre er det udvikling af eksisterende teams eller det kan være at have fokus på en sjov oplevelse sammen.

Klassiske teambuilding er en bred vifte af icebreaker øvelser, hjernebruds øvelser, grænsesøgende aktiviteter, fysiske udfordringer, tillidsøvelser eller kreativitet. De har alle det tilfælles, at de fokuserer på samarbejde, kommunikation og sjovt socialt samvær. Der deltages aktivt og udbyttet vil med stor fordel kunne tages med hjem.
Vi garanterer der er noget for alle.

Agent Academy

Har du altid drømt om at være hemmelig agent, eller skal I ”bare” opleve en anderledes, drønspændende og hæsblæsende team-aktivitet? Grundene til at prøve vores Agent Academy aktivitet kan være mange, og vi garanterer, at I bliver revet med af stemningen, når I kaster jer ud i udfordringerne som agent-aspiranter ved denne afgørende agent-eksamen. Aktiviteten kommer allerbedst til sin ret, når deltagerne ikke ved, hvad der skal ske. Så kan vi lave en spektakulær intro, som virkelig sætter stemningen. I vil blive udfordret i forskellige discipliner, og holdet, som forstår at arbejde sammen og som tør ”lege” mest med, vinder som regel.

Mens i drøner rundt, vil i opleve:
  • En gennemført aktivitet med fokus på detaljerne
  • At jeres sanser skærpes, og at I vil blive i tvivl om, hvad der er leg, og hvad der er virkelighed
  • Overraskelser og adrenalin

Vi kan skalere Agent Academy op og ned, så det passer præcis til jeres behov. Vores dygtige game-masters guider jer sikkert igennem, så alle får bedst muligt udbytte af aktiviteten.

Teambuilding light

Her får I en sjov og underholdende teamaktivitet med medrivende øvelser, der giver plads til refleksion og referencer til dagligdagen. Her kan alle være med!

Ud fra tanken ”Teambuilding for everyone - everywhere”, kommer vi gerne til jer - og laver nogle stærke, tankevækkende og samtidig underholdende øvelser.

Vi har været igennem et stort udvalg af vores produkter og har valgt en række gode teambuilding øvelser, der alle sætter fokus på kommunikation og samarbejde. På den måde kan I få et par gode timer med gennemprøvede aktiviteter, der allesammen virker. Vi kommer ud til jer; i firmaet, på kursusstedet eller...?

Vi medbringer alle nødvendige rekvisitter og sørger for god og motiverende instruktion – og vi laver gerne en efterfølgende evaluering.

I vælger Teambuilding Light vil I opleve...
  • Et varieret program, hvor alle kan være med
  • Teambuilding øvelser, der udfordrer deltagerne
  • Et fleksibelt produkt, som kan afvikles overalt

Her er ingen ”billige” løsninger - til gengæld er konceptet konkurrencedygtig på prisen.


Ressourceløbet

Med RessourceLøbet tilbyder vi et knivskarpt og stærkt teambuildingkoncept, som sætter fokus på deltagernes ressourcer. Tør I træffe valg - og stå ved dem ?

Når et team sammen sætter sig et mål, fordeler deres ressourcer på den bedst mulige måde og sammen går efter målet, bliver resultatet som oftest tilfredsstillelse, succes og lyst til flere udfordringer. Netop disse ingredienser er med til at udnytte ressourcerne optimalt.

RessourceLøbet er en stærk teambuildingøvelse, hvor det gælder om at prioritere holdenes ressourcer og personlige performance, så den samlede løsning bliver bedst mulig. Holdene bliver præsenteret for en lang række meget forskelligartede øvelser, og de skal nu i fællesskab finde ud af, hvordan de får flest point.

Med et RessourceLøb vil I opleve...
  • En aktivitet, hvor I skal træffe mange valg og turde stå fast på dem
  • Jeres individuelle ressourcer kommer i spil
  • Fokus på holdindsats er helt i top

Denne aktivitet kan med stor fordel følges op af en senere evaluering, hvor vi sammen kigger på, om I bruger ressourcerne på den rigtige måde i virksomheden.

Camp Robin Hood

Underholdende og tematiseret team-event. Camp Robin Hood er naturlig teambuilding derude, hvor der er højt til himlen og langt til den mentale horisont !

Når I har været gennem Camp Robin Hood – kan helten fra Sherwood og alle hans mænd godt gå hjem og lægge sig. For at nå dette niveau er det naturligvis nødvendigt med god træning, og det er netop, hvad denne dag byder på. Vi sætter scenen og danner gode rammer om sjove og lettilgængelige dyster, som alle er tematiserede.

I vil blive stillet over for en række sjove og udfordrende øvelser, der sætter konkurrenceelementet i højsæde, og hvor deltagerne bliver udfordret på intellekt, snarrådighed, kreativitet, præcision, styrke og udholdenhed.

Forklædt som lystige svende vil I opleve
  • Udklædte instruktører med stort engagement
  • Tidssvarende rekvisitter
  • Underholdende aktiviteter, som appellerer til de fleste

Tag det gode humør og kampgejsten med i skoven og bliv overrasket over dine venners/kollegaers evner som skovens mænd og kvinder.

Camp Robin Hood kan kombineres med en aften-event , hvor deltagerne f.eks. samles om bålet og den helstegte pattegris, og hvor snakken går lystigt om dagens oplevelser.

Ølympiade

Vi har tilrettelagt en række sjove øvelser og opgaver, der alle sammen – og udelukkende - bruger ølkasser som rekvisitter. F.eks. Ølkassestafet, "Een på Kassen" og mange andre små konkurrencer. Til sidst kåres vinderholdet. Sejrsskamlen er naturligvis lavet af ølkasser. Og vinderen får en ølkasse - med indhold!

Ølympiade Battle er det perfekte indslag når der skal dystes for sjov til firmaets julefrokost, sommerfest, til en tyrolerfest eller som et skæg afslutning på en konference, når I trænger til en fyraftens øl

Mens skummet står højt, vil I opleve:
  • En gennemført og underholdende aktivitet
  • Masser af sjov med hinanden
  • Overraskelser og konkurrenceræs

Vi kommer med traileren fyldt med ølkasser og giver den gas på den helt sjove måde. Veloplagte instruktører sikrer en sjov afvikling.

Denne aktivitet kan med fordel kombineres med ølsmagning, ølbrygning eller en Bier-fest. Vi hjælper gerne.

Firma fighten

Firma Fighten er en sjov aktivitetsrunde, hvor konkurrenceelementet ikke er til at komme uden om!

Firma Fighten er en anderledes team aktivitet for grupper mellem 10 og 1000 personer. Få nogle sjove timer med kollegaer og venner, og brug Firma Fighten som en god optakt til et festligt firmaophold, et godt indslag i en firmakonference - eller ryste sammen tur for nye medarbejdere, afdelinger m.v. Firma Fighten består typisk af 3-5 aktiviteter med en varighed af ca. 1-2 timer. Gruppen bliver inddelt i hold, som skal kæmpe mod hinanden. Instruktørerne fra Eventsupport holder styr på regler og points, så vi til sidst kan kåre et vinderhold.

Mens I kæmper mod hinanden, vil I opleve:
  • Sjove øvelser, som sætter gang i konkurrence-genet
  • Stort deltager-engagement
  • Engagerede og dygtige instruktører, som sørger for en god afvikling

Vi kommer med alle materialer og rekvisitter og sørger for en festlig og humørfyldt afvikling.

Detaljer

Antal deltagere: Efter aftale
Lokation: Efter aftale
Sæson: Efter aftale
Varighed: Efter aftale

Jeg vil gerne vide mere

Ring mig op