Simracing

Simracing – intens simulator-race med firmaet

Vi tilpasser spil til jeres niveau
Vi vil gerne være med til at øge kendskabet til simracing i Danmark. Derfor giver vi jer muligheden for et par sjove timer blandt medarbejdere, hvor I konkurrerer og afprøver køreevnerne på en simulator, der er mere realistisk end normale arkadespil. Vi tilpasser bilernes realisme til jeres niveau og erfaring – og vi vil tilsvarende foreslå baner med forskellig sværhedsgrad. Vi laver ens setup af bilerne, så de kører ens og bedst muligt til den bane, der vælges. Dårlige undskyldninger er derfor udelukket! Alle kan køre med vores udstyr, uanset om I bare vil have det sjovt eller har erfaring.
Hvad er simracing?
Begrebet simracing (eller virtual racing) dækker over computeranimeret motorsport i racerbiler på alverdens racerbaner. Der køres i biler, der findes i virkeligheden – og banerne er tro kopier af virkelighedens baner fra hele verden. Interessen for virtual racing er stigende, og der findes i dag flere forskellige ligaer rundt om i verden. Modsat arkade-racing er virtual racing mere realistisk. Der køres om de bedste omgangstider for at få de bedste startpositioner – og i selve løbene kæmper I om placeringerne i hele feltet.
Med kraftige computere, store skærme, rat- og pedalsæt samt racersæder får I en realistisk følelse og fed oplevelse af kontrol med bilen.
AWA leverer simulatorerne, medaljerne
og underholdningen – I leverer humøret og konkurrencen!
Detaljer
Varighed: | 2 timer og op |
---|---|
Lokation: | Efter aftale |
Min. antal deltagere: | 6 personer |
Max. antal deltagere: | Efter aftale |
Pris: | Kontakt os |