Skriv dig op til vores nyhedsbrev
og få en gratis e-bog
Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få samtidig vores e-bog gratis!Klik her og få vores gratis e-bog!
Icon

Opklar et mord – sjovt & seriøst samarbejde

Alt tyder på en banal selvmordssag. Men tingene er ikke, som de tager sig ud for ved første øjekast – og snart spiller I en central rolle i opklaringen af en kompliceret drabssag...
Opklar et mord

Hvad går det ud på?

Spillets udgangspunkt er jeres skarpe hjerner og en stor kasse fyldt med bevismateriale, spor, filmsekvenser, lydfiler, billeder og masser af rekvisitter til at foretage forskellige kriminaltekniske undersøgelser. Kassen indeholder også et antal radioer, som holdene under spillet anvender til at kommunikere med hinanden. 

Spillet er ganske realistisk, og deltagerne kommer blandt andet til at arbejde med de metoder, politiet selv anvender i forbindelse med efterforskning af kriminalsager. Om det gennemføres på dansk eller engelsk er helt op til jer.

Historien bag mordet

Da Jørgen Larsen bliver fundet død i haveskuret på hans bopæl i det sydøstlige Odense, tyder alt på at han har begået selvmord. Efter kort tids efterforskning afslutter Politiet derfor deres undersøgelser og arkiverer sagen som selvmord. 

Men da der pludselig dukker nye spor op i sagen, må efterforskningen genoptages. For tingene er alligevel ikke så indlysende, som de ser ud – der ligger nemlig måske en forbrydelse bag. Men hvem er gerningsmanden og hvad er motivet? Og hvordan hænger det sammen, at døren var låst indefra?

I er selv en brik i spillet!

Deltagerne kommer til at spille en vigtig brik i opklaringen af forbrydelsen og bliver opdelt i 3 hold, der arbejder med forskellige aspekter af efterforskningen. Undervejs sker flere uforudsigelige ting, og efterforskningen tager flere drejninger – ligesom tidspres, kommunikation og samarbejde mellem deltagerne spiller en afgørende rolle for at kunne løse sagen.

Og husk: Intet er nødvendigvis, som det tager sig ud for at være…

Detaljer

Varighed: 2 timer
Lokation: Efter aftale
Min. antal deltagere: 12 personer
Pris: Kontakt os

Jeg vil gerne vide mere

Ring mig op