Icon

Beatbox – musikalsk teambuilding

Få en sjov dag med kollegaerne, når I stiller op som orkester med firmaets egen slagsang – eller prøver kræfter med freestyle rap og beatboxing.
Beatbox teambuilding

To forskellige pakker

AWA giver dig og dine kollegaer muligheden for at bruge jeres stemmer på ny og anderledes måde. Som udgangspunkt vælger I mellem to forskellige pakker, som du kan læse mere om her.

1) Musikalsk sammentømring

  • Varighed: 1-2 timer
  • Lokation: Hvor som helst i landet
  • Min. antal deltagere: 10
  • Max. antal deltagere: 150

 

Bliv et vokalband med firmaets egen slagsang
Under kyndig vejledning og instruktion af Chapper og Thomas Bense, bliver I rystet sammen og ender ud som et orkester – kun ved hjælp af stemmen. I bliver instrueret i, hvordan I arbejder sammen musisk og får jeres stemmer til at lyde som et orkester, der i sidste ende skal lægge rytme til jeres slagsang. Chapper instruerer, så alle kan være med – og han hjælper også med at få teksten til at passe. Thomas Bense giver eksempler på, hvordan beatbox lyder og underviser i, hvordan I kommer hurtigt i gang med det.

Grænseoverskridende og uforglemmelig oplevelse
Der er garanti for en sjov dag med smil, grin, grænseoverskridende deltagelse, fokus på samarbejde og en mindeværdig dag, der sent vil blive glemt. Der er mulighed for at få hele seancen filmet og tilsendt efterfølgende, da der uden tvivl vil være øjeblikke, I gerne vil gense og ikke mindst genhøre. Har I idéer til andre indslag eller kombinationer, siger I endelig til.


2) Freestyle rap & beatbox-show

  • Varighed: 30 minutter eller efter ønske 
  • Lokation: Hvor som helst i landet
  • Min. antal deltagere: Ingen krav
  • Max. antal deltagere: Ingen krav

 

Erfaren freestyle-rapper hjælper jer
Der er ingen grænser for, hvad der bliver rappet om, når MC Fresco griber mikrofonen. MC Fresco er freestyle-rapper gennem adskillige år og har mange gange været med som deltager i MC’s Fight Night. 

Vælg selv emnerne
Før det hele går i gang, bliver I bedt om at komme med emner til indholdet. Skal det handle om bogholderens kaffeforbrug, om direktørens mødetider eller om noget helt tredje, er op til jer. Beatet bliver leveret af Thomas Bense, der med sin VM-deltagelse og shows i hele verden er den mest succesfulde, danske beatboxer gennem tiden – og han giver naturligvis også eksempler på, hvordan det kan lyde, når man er rigtig god til den slags.

Tonen er flabet og humoristisk og giver desuden mulighed for at opleve mennesker, der har et specielt talent.



Detaljer

Varighed: 30 min. til 2 timer
Lokation: Efter aftale
Min. antal deltagere: Efter aftale
Max. antal deltagere: Efter aftale
Pris: Kontakt os

 

Jeg vil gerne vide mere

Ring mig op