Kajakpolo er noget af det sjoveste du kan foretage dig i en våddragt - uanset om du er kvinde eller mand.
Reglerne kan bedst beskrives som et mix mellem polo, håndbold og basketball. Kunsten består i på én gang, at holde styr på kajak, pagaj, bold og ikke mindst balancen. Dommere vil med hård hånd styre både spillet og pointene og om nødvendigt dømme spillerne en tur i baljen.
Der er fem spillere på hvert hold (plus udskiftere). Hvis I er en større gruppe kan ventetiden erstattes med beachvolly, fodbold eller andre aktiviteter.
Når konkurrencen er ovre kan vi arrangere en lækker grillbuffet.